L 171 Forslag til lov om ændring af lov om trafikhavne m.v.

(Nævnsbehandling af sager vedrørende tildeling af anløbsplads).

Af: Trafikminister Bjørn Rømer Westh (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven overfører kompetence i visse klagesager vedrørende tildeling af anløbsplads til et særligt, uafhængigt nævn.

Hidtil havde der været almindelig adgang til at klage til trafikministeren over forvaltningen af en trafikhavn. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget talte det forhold, at DSB Rederi A/S ejede færgehavnene og Trafikministeriet aktierne i rederiet, imidlertid for, at et uafhængigt organ blev tillagt kompetence til at træffe afggørelse i sager om tildeling af plads i havnene til konkurrerende rederier.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Erling Oxdam (V), Brian Mikkelsen (KF), Tommy Dinesen (SF), Aage Brusgaard (FP), Arne Melchior (CD) og Frank Aaen (EL)