L 159 Forslag til lov om ændring af lov om medicinsk udstyr.

(Reklame m.v.).

Af: Sundhedsminister Birte Weiss (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver sundhedsministeren mulighed for at fastsætte regler om reklame for medicinsk udstyr og for at fastsætte regler om, at medicinsk udstyr kun kan udleveres ifølge recept.

Ifølge bemærkningerne til forslaget fandt regeringen det unødvendigt at fastholde et forbud mod, at der over for offentligheden reklameres med, at medicinsk udstyr har en forebyggende, lindrende eller helbredende virkning.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Bodil Thrane (V), Henriette Kjær (KF), Tommy Dinesen (SF), Bent Wissing (FP) og Bruno Jerup (EL)