L 136 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Styrelsesregler m.v.).

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Uddannelsesudvalget (UDU).

Loven indebærer ændringer i folkeskoleloven på bl.a. følgende punkter:

- Det bliver muligt at oprette folkeskoler, der kun omfatter 10. klassetrin,

- reglerne om skoledistrikter bliver mere fleksible,

- også medarbejder- og elevrepræsentanter får stemmeret i skolebestyrelsen,

- undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelsen,

- dialogen mellem skolebestyrelse, kommunalbestyrelse og forældre styrkes, og

- eleverne inddrages i spørgsmål om elevernes sikkerhed og sundhed.

Lovforslaget blev fremsat på baggrund af indstilling fra en arbejdsgruppe, der afsluttede sit arbejde i maj 1996 med en række anbefalinger om, hvordan lovgrundlaget kan ændres med henblik på at øge interessen for og styrke arbejdet i skolebestyrelserne.

Det fremgik af bemærkningerne, at der i tilslutning hertil ville blive udarbejdet et omfattende vejledende materiale med henblik på en generel opkvalificering af alle folkeskolens parter.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Frank Dahlgaard (KF), Anne Baastrup (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Aage Brusgaard (FP), Bruno Jerup (EL), Addi Andersen (CD) og Poul Nødgaard (DF)