L 101 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

(Præmieringsordning, puljejob, omlægning af kommunal jobtræning m.v.).

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Loven medfører, at offentlige arbejdsgivere kan få udbetalt en præmie på 25.000 kr., hvis de ansætter personer fra puljejob eller jobtræning i et ordinært varigt job. Ledige kan kun få tilbud om puljejob i aktivperioden. Herudover betyder loven, at finansieringsordningen ved kommunal jobtræning omlægges, og at den mellemkommunale udligning i forbindelse med jobtræning ophæves.

Lovforslaget blev fremsat på baggrund af regeringens forhandlinger med SF og Enhedslisten om finansloven for 1997.

Lovforslaget vedtaget med 70 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 56 (V, KF, FP og DF).
Partiernes ordførere
Peder Sass (S), Lars Løkke Rasmussen (V), Bendt Bendtsen (KF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Tom Behnke (FP), Jette Gottlieb (EL), Addi Andersen (CD) og Poul Nødgaard (DF)