Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiveret dagsorden:
D 121. Af Kirsten Jacobsen (FP).
Fremsat ............... FF 8174
Forkastet ............... FF 8229
D 122. Af Pia Kjærsgaard (DF).
Fremsat ............... FF 8195
Forkastet .............. FF 8229
D 123. Af Jacob Haugaard (UP).
Fremsat ............... FF 8208
Taget tilbage ........... FF 8217
Fuld tekst:
D 121. Af Kirsten Jacobsen (FP):
»Folketinget opfordrer regeringen til straks i næste folketingssamling at fremsætte de forslag, der er nødvendige for at sikre, at knækket op til 6 pct. for lejeværdi af egen bolig fjernes fra 1. januar 1999.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
D 122. Af Pia Kjærsgaard (DF):
»Idet Folketinget konstaterer, at det er urimeligt og virker stødende, at en familie kan modtage mere end 630.000 kr. om året i offentlige ydelser, pålægger Folketinget regeringen at iværksætte en kulegravning af de nuværende muligheder for på samme tid at modtage forskellige typer af offentlig hjælp, herunder særligt undersøge mulighederne for at indføre et loft over offentlige ydelser.
Kulegravningen skal tilstilles Folketinget i begyndelsen af folketingsåret 1997-98.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
D 123. Af Jacob Haugaard (UP):
»Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at den enkelte borger i Danmark får det bedre.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 121 forkastet, idet 53 (V, KF, FP, CD og DF) stemte for, 56 (S, SF, RV og EL) imod.
D 122 forkastet, idet 8 (FP og DF og Oli Breckmann (KF)) stemte for, 102 (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) imod.