F 64 Hvilke konsekvenser agter regeringen at tage på baggrund af udviklingen inden for kloningsteknologien?

Til: Justitsminister Frank Jensen (S) Forskningsminister og Jytte Hilden (S)
Samling: 1996-97
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 114. Af Sonja Mikkelsen (S), Steen Gade (SF), Henrik Svane (RV), Bent Hindrup Andersen (EL) og Ole Donner (DF).

Fremsat ............... FF 7633
Vedtaget ............... FF 7663

D 115. Af Henning Urup (V), Grethe Rostbøll (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF) og Niels Højland (FP).

Fremsat ............... FF 7636
Bortfaldet .............. FF 7663

Fuld tekst:

D 114. Af Sonja Mikkelsen (S), Steen Gade (SF), Henrik Svane (RV), Bent Hindrup Andersen (EL) og Ole Donner (DF):

»Idet Folketinget konstaterer,

- at den bioteknologiske udvikling rejser etiske og miljømæssige spørgsmål om behandling af mennesker, dyr og planter, og

- at det er forbudt i Danmark at forske i eller anvende kloning på mennesker,

opfordrer Folketinget regeringen til

- at sikre, at kloning på dyr udelukkende sker i forskningssammenhænge,

- at sikre, at forsøg med voksenkloning begrænses og således ikke resulterer i færdigudviklede individer,

- at sikre, at kloning på dyr ikke tages i anvendelse i husdyrproduktion,

- at arbejde for en international aftale om forbud mod kloning af mennesker og om regler for kloning af dyr svarende til de danske vedtagelser,

- at sikre åbenhed og information til offentligheden om den bioteknologiske forskning og om anvendelse af bioteknologi især vedrørende kloning og genmanipulation og

- inden udgangen af 1997 i samarbejde med det eksisterende råds-, tilsyns- og komitésystem at finde en metode, der kan sikre, at der i tide kan gribes ind over for udviklinger, der krænker samfundets etiske normer, samt skabe grundlag for en fornyet debat i befolkningen og i Folketinget om de etiske grænser for forskningen.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 115. Af Henning Urup (V), Grethe Rostbøll (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF) og Niels Højland (FP):

»Idet Folketinget konstaterer,

- at den bioteknologiske udvikling rejser etiske og miljømæssige spørgsmål om behandling af mennesker, dyr og planter, og

- at det er forbudt i Danmark at forske i eller anvende kloning på mennesker,

opfordrer Folketinget regeringen til

- at sikre, at kloning på dyr udelukkende sker i forskningssammenhænge,

- at sikre, at kloning på dyr ikke tages i anvendelse i husdyrproduktion,

- at arbejde for en international aftale om forbud mod kloning af mennesker og om regler for kloning af dyr svarende til de danske vedtagelser,

- at sikre åbenhed og information til offentligheden om den bioteknologiske forskning og om anvendelse af bioteknologi især vedrørende kloning og genmanipulation og

- inden udgangen af 1997 i samarbejde med det eksisterende råds-, tilsyns- og komitésystem at finde en metode, der kan sikre, at der i tide kan gribes ind over for udviklinger, der krænker samfundets etiske normer, samt skabe grundlag for en fornyet debat i befolkningen og i Folketinget om de etiske grænser for forskningen.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 114 vedtaget med 61 stemmer (S, Birthe Rønn Hornbech (V), SF, RV, EL, CD og DF) mod 53 (V, KF, Jørn Jespersen (SF) og Kjeld Rahbæk Møller (SF), FP og Addi Andersen (CD).

D 115 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Helen Beim (S), Henning Urup (V), Grethe Rostbøll (KF), Steen Gade (SF), Henrik Svane (RV), Niels Højland (FP), Addi Andersen (CD), Bent Hindrup Andersen (EL) og Ole Donner (DF)