F 48 Hvad kan ministrene oplyse om mulighederne for at aftrappe eller omlægge befordringsfradraget på en måde, så det fremmer de trafikpolitiske miljømålsætninger, herunder målsætningen om CO2-reduktion?

Til: Skatteminister Carsten Koch () Trafikminister og Bjørn Rømer Westh (S)
Samling: 1996-97
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 73. Af Jette Gottlieb (EL).

Fremsat ............... FF 5340
Forkastet ............... FF 5443

Fuld tekst:

D 73. Af Jette Gottlieb (EL):

»Idet Folketinget tager til efterretning, at befordringsfradraget, som det fungerer i dag, ikke er foreneligt med Folketingets målsætning om, at CO2-bidraget fra transportsektoren i år 2005 skal være på niveau med bidraget i 1988, opfordrer Folketinget regeringen til senest 1. oktober 1997 at fremsætte lovforslag bestående af:

- en afvikling af befordringsfradraget frem til år 2005,

- en handlingsplan for provenuets anvendelse til styrkelse og billiggørelse af den kollektive trafik,

- iværksættelse fra 1998 af forsøg i hovedstadsregionen og i Århus med en hurtigere omlægning til fordel for den kollektive transport.

I forslaget drages omsorg for, at økonomisk svage grupper så vidt muligt stilles økonomisk neutrale i forbindelse med transport til arbejde.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 73 forkastet, idet 14 (SF og EL) stemte for, 106 (S, V, KF, RV, FP, CD og DF) imod.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Jens Løgstrup Kjær (V), Niels Langkilde (KF), Tommy Dinesen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Kim Behnke (FP), Jette Gottlieb (EL), Sonja Albrink (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)