Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiveret dagsorden:
D 71. Af Erling Christensen (S), Kristen Touborg (SF), Vibeke Peschardt (RV) og Bent Hindrup Andersen (EL).
Fremsat ................. FF 5262
Vedtaget ................. FF 5285
D 72. Af Christian Mejdahl (V), Lene Espersen (KF), Niels Højland (FP) og Kristian Thulesen Dahl (DF).
Fremsat ................. FF 5268
Bortfaldet ............... FF 5285
Fuld tekst:
D 71. Af Erling Christensen (S), Kristen Touborg (SF), Vibeke Peschardt (RV) og Bent Hindrup Andersen (EL):
»Idet Folketinget opfordrer regeringen til som led i arbejdet for en harmonisk strukturudvikling i dansk landbrug baseret på bæredygtige enheder
- at iværksætte og færdiggøre inden udgangen af 1997 en analyse af strukturudvikling i dansk landbrug i de sidste 25 år,
- at undersøge årsagerne til denne udvikling, herunder også de skattemæssige årsager,
- at analysere udviklingen i relation til landbrugslovens intentioner,
- at opstille mulige udviklingsalternativer for den fremtidige strukturudvikling under hensyntagen til den internationale liberalisering, ændring i EU's landbrugspolitik, mulige nye miljøpolitiske og dyreetiske foranstaltninger, større udbredelse af økologisk produktion, en eventuel integreret landdistriktspolitik og nye ejerformer,
- at vurdere de samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af disse alternativer,
- at vurdere effekten af lovgivningsmæssige restriktioner på strukturudviklingen,
går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«
D 72. Af Christian Mejdahl (V), Lene Espersen (KF), Niels Højland (FP) og Kristian Thulesen Dahl (DF):
»Idet Folketinget konstaterer, at der er behov for at forholde sig til landbrugets muligheder for at tilpasse sig de fremtidige produktions- og markedsvilkår, opfordrer Folketinget regeringen til
- at opstille udviklingsalternativer for den fremtidige strukturudvikling under hensyntagen til den internationale liberalisering og ændringer i EU's landbrugspolitik som følge af udvidelsen med de central- og østeuropæiske lande med det sigte at gøre landbrugserhvervet konkurrencedygtigt, frit og uafhængigt af offentlige tilskud og reguleringer.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 71 vedtaget med 62 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 48 (V, KF, FP og DF); 1 stemte ved en fejl hverken for eller imod.
D 72 var dermed bortfaldet.