F 10 Hvad kan regeringen oplyse om bestræbelserne på at normalisere forholdene på Christiania, herunder at få stoppet kriminaliteten og håndhævet de i samfundet gældende regler om ejendomsvurdering og skattebetaling m.v.?

Af: Tom Behnke (FP) , Annette Just (FP) og Kirsten Jacobsen (FP)
Til: Forsvarsminister Hans Hækkerup (S) Justitsminister og Bjørn Rømer Westh (S)
Samling: 1996-97
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 28. Af Jens Løgstrup Madsen (V) og Agnete Laustsen (KF).

Fremsat ................ FF 1682
Vedtaget ................ FF 1692

D 29. Af Anne Baastrup (SF) og Jette Gottlieb (EL).

Fremsat ................ FF 1686
Bortfaldet ............... FF 1692

D 30. Af Pia Kjærsgaard (DF).

Fremsat ................ FF 1688
Bortfaldet ............... FF 1692

Fuld tekst:

D 28. Af Jens Løgstrup Madsen (V) og Agnete Laustsen (KF):

»Folketinget tager regeringens redegørelse om forholdene på Christiania til efterretning og opfordrer regeringen til

- at fremskynde og intensivere lovliggørelsesarbejdet på Christiania, om muligt ad forhandlingsvejen, og

- at sikre en forstærket politiindsats, herunder patruljering, med henblik på en effektiv kriminalitetsbekæmpelse og målrettet indsats mod den åbenlyse hashhandel samt en yderligere normalisering af politiets indsats på Christiania.

Herefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 29. Af Anne Baastrup (SF) og Jette Gottlieb (EL):

»Folketinget taget ministrenes redegørelse til efterretning.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 30. Af Pia Kjærsgaard (DF):

»Idet Folketinget konstaterer, at Christiania er krænkende for danskernes retsbevidsthed og en frygtelig skamplet på danske politikeres manglende handlekraft, bør regeringen foranledige, at området ryddes og omdannes til et rekreativt område eller udstykkes til boliger ved først givne lejlighed.

Herefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 28 vedtaget med 96 stemmer (S, V, KF, RV, FP og CD) mod 14 (SF, EL og DF).

D 29 og D 30 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Jens Løgstrup Kjær (V), Agnete Laustsen (KF), Anne Baastrup (SF), Bjørn Elmquist (RV), Tom Behnke (FP), Jette Gottlieb (EL), Sonja Albrink (CD) og Pia Kjærsgaard (DF)