B 89 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af kosten på sygehuse.

Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU)

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til i samarbejde med amterne at igangsætte initiativer med henblik på at forbedre madkulturen på landets sygehuse, højne bevidstheden om ernæringens betydning samt sikre, at ernæringsmæssigt udsatte personer får en rigtig kost.

Det var forslagsstillernes opfattelse, at på trods af, at der er en klar sammenhæng mellem ernæringen og helbredelsestiden, var ernæringsområdet fortsat et lavstatusområde på landets sygehuse. Det var derfor nødvendigt at styrke ernæringens rolle i sygehusbehandlingen.
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Jens Vibjerg (V), Henriette Kjær (KF), Jørn Jespersen (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Bruno Jerup (EL), Addi Andersen (CD) og Poul Nødgaard (DF)