Beh sammen med B 8 og B 9.

Efter 1.beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Ved folketingsbeslutningen meddeler Folketinget sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder den i Bruxelles den 20. november 1995 undertegnede Euro-Middelhavsassocieringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side.

Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for beslutningsforslaget skulle ses i lyset af EU's ønske om en styrkelse af Middelhavspolitikken, der formelt blev indledt med Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona i november 1995. Her indgik EU det såkaldte Euro-Middelhavspartnerskab med 12 partnere fra Middelhavsområdet, herunder Israel, Marokko og Tunesien.

Partnerskab er baseret på dels en multilateral del mellem EU og Middelhavslandene samlet, dels en bilateral del mellem EU og de enkelte lande, hvor Euro-Middelhavsassocieringsaftalerne udgør den bilaterale del.

Den multilaterale del byggede ifølge bemærkningerne på øget samarbejde inden for 3 områder: Det politiske og sikkerhedspolitiske område, det økonomiske, finansielle og handelsmæssige område samt det kulturelle og menneskelige område.

Ifølge bemærkningerne var formålet med partnerskabet at styrke EU's bestræbelser for fred, sikkerhed og velstand i regionen. På kort sigt skulle EU's bistand støtte økonomisk omstilling, større socio-økonomisk ligevægt og regional integration. På lang sigt var målet etablering af et frihandelsområde.

Den økonomiske støtte var kædet sammen med en forpligtelse til overholdelse af de demokratiske spilleregler og respekt for menneskerettighederne.

I betænkningen over beslutningsforslaget blev der fra samtlige partier lagt stor vægt på spørgsmålet om respekten for de demokratiske principper og menneskerettighederne.

Beslutningsforslaget blev behandlet sammen med tilsvarende beslutningsforslag om aftaler med Marokko og Tunesien, jf. henholdsvis B 8 og B 9.

Beslutningsforslaget vedtaget med 100 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 4 (EL).