B 67 Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af elektronisk overvågning af senildemente.

Samling: 1996-97
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag, der gør det lovligt for plejehjem at anvende elektroniske hjælpemidler ved overvågning af senildemente.

Selv om Socialministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskrive og vurdere lovligheden af de foranstaltninger, der anvendes over for psykisk handicappede, var det forslagsstillernes opfattelse, at det allerede nu var tvingende nødvendigt at fremsætte lovforslag, der lovliggjorde plejehjemspersonalets indgreb over for senildemente.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 7 (FP, DF og Jacob Haugaard (UP)) stemte for, 105 (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Else Winther Andersen (V), Karen Højte Jensen (KF), Villy Søvndal (SF), Tom Behnke (FP), Bruno Jerup (EL), Sonja Albrink (CD) og Pia Kjærsgaard (DF)