B 64 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af modersmålsundervisningen.

Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 53 og B 65.

Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at sikre alle grundskoleelever med et andet modersmål end dansk ret til en kvalitetspræget modersmålsundervisning. Kvaliteten skulle sikres gennem en række nærmere beskrevne retningslinjer.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget anførte forslagsstillerne bl.a., at sprogforskere havde påpeget, at tilegnelsen af andre sprog lettes, hvis børns modersmål støttes. En kvalitetspræget modersmålsundervisning ville således fremme tilegnelsen af dansk og dermed elevernes mulighed for at få det optimale udbytte af al den undervisning, der foregår på dansk.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Frank Dahlgaard (KF), Anne Baastrup (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Bruno Jerup (EL), Addi Andersen (CD) og Pia Kjærsgaard (DF)