B 48 Forslag til folketingsbeslutning om udlevering af bilag til sagsøgerne i »Grundlovssagen«.

Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 47

Efter 1. beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget beslutter at udlevere de bilag fra Folketingets Europaudvalg, som sagsøgerne i den verserende grundlovssag har ønsket for perioden 1973-1980.«

I bemærkningerne til beslutningsforslaget henviste forslagsstillerne til en anmodning fra sagsøgerne i en aktuel retssag om at få udleveret referater fra en række møder i Markedsudvalget i perioden 1973-1980. Denne anmodning var blevet afvist af et flertal i Europaudvalget.
Partiernes ordførere
Ove Fich (S), Charlotte Antonsen (V), Kent Sand Kirk (KF), Elisabeth Arnold (RV), Annette Just (FP), Keld Albrechtsen (EL) og Pia Kjærsgaard (DF)