B 17 Forslag til folketingsbeslutning om skærpede sanktioner over for handel med narkotika.

Samling: 1996-97
Status: 2. behandlet/Forkastet
Beh sammen med L 23.

Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der indebar, at minimumsstraffen for salg af hårde narkotiske stoffer blev frihedsstraf, at udlændinge som udgangspunkt ved første dom for handel med hårde narkotiske stoffer skulle udvises, og at udlændinge under alle omstændigheder ved anden dom for handel med disse stoffer skulle udvises.

Det fremgik af beslutningsforslagets bemærkninger, at dets formål var at få narkohandel og især gentagen narkohandel straffet hårdere. Dette skulle ske ved at hæve strafferammen.

For udenlandske statsborgere skulle straffen for narkohandel som hovedregel følges op af udvisning, medmindre den pågældende havde helt særlig, f.eks. familiemæssig, tilknytning til Danmark. I gentagelsestilfælde skulle straffen altid følges op af udvisning.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 54 (V, KF, FP og DF) stemte for, 62 (S, SF, RV, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Gitte Seeberg (KF), Anne Baastrup (SF), Bjørn Elmquist (RV), Kirsten Jacobsen (FP), Bruno Jerup (EL), Arne Melchior (CD) og Pia Kjærsgaard (DF)