B 135 Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af en uvildig undersøgelse af Ørestadens og minimetroens økonomi.

Af: Jette Gottlieb (EL) og Frank Aaen (EL)
Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at gennemføre en uvildig undersøgelse af Ørestadsselskabets økonomi, herunder budgetforudsætningerne for minimetroprojektet.

Det var forslagsstillernes opfattelse, at projektet riskerede at ende i en såkaldt rentefælde, hvor for små indtægter ikke kunne holde trit med renterne af lånene til byggefasen. Forslagsstillerne mente, at der på denne baggrund skulle gennemføres en uvildig undersøgelse.
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Svend Heiselberg (V), Niels Langkilde (KF), Margrete Auken (SF), Aage Brusgaard (FP), Jette Gottlieb (EL) og Ole Donner (DF)