B 116 Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge DONG at meddele, om Dansk Naturgas A/S fortsat ønsker at etablere et naturgaslager under eller ved Tønder by i Sønderjylland.

Samling: 1996-97
Status: 2. behandlet/Forkastet
Beh sammen med B 119.

Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at foretage de nødvendige tiltag til at pålægge DONG hurtigst muligt og senest inden udgangen af folketingsåret 1996-97 at meddele, om Dansk Naturgas A/S fortsat ønskede at etablere et naturgaslager under eller ved Tønder by i Sønderjylland.

Hensigten med beslutningsforslaget var at fremtvinge en afgørelse i sagen om placeringen af et naturgaslager ved Tønder by.

Se endvidere beslutningsforslag nr. B 119 og B 151 om samme sag.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 8 (FP, EL og DF) stemte for, 95 (S, V, KF, SF, RV og CD) imod.
Partiernes ordførere
Henning Gjellerod (S), Peter Hansen-Nord (V), Eva Bente Møller (KF), Anni Svanholt (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Bent Hindrup Andersen (EL) og Ole Donner (DF)