L 9 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ændrer reglerne for beregning af afgiften for
ansvarsforsikring for motorkøretøjer m.v.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at afgiften af
ansvarsforsikringer for motorkøretøjer fremover skal bereg-
nes, som om forsikringsselskaberne beregner sig en bruttoa-
vance på mindst 10 pct.

Efter de hidtidige regler var grundlaget for afgiften
alene præmien. Det gav forsikringsselskaberne en
tilskyndelse til fortrinsvis af lægge avancen på den af-
giftsfri del af de kombinerede ansvars- og
kaskoforsikringer. Lovforslaget skulle modvirke tendensen
til, at præmieindtægterne fra ansvarsforsikringer og dermed
provenuet af ansvarsforsikringsafgiften kom til at stå i
misforhold til de udbetalte skadeserstatninger vedrørende
ansvarsforsikringer.

Under udvalgsbehandlingen blev der vedtaget nogle
ændringsforslag til lovforslaget vedrørende den praktiske
udformning af reglerne.

Lovforslaget indgik i finanslovaftalen for 1996.

Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (S, KF, SF, RV, EL
og CD) mod 38 (V, FP og DF).
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Charlotte Antonsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Jes Lunde (SF), Elisabeth Arnold (RV), Kim Behnke (FP) og Jørgen Lund (EL)