L 85 Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt og lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund.

Af: Tommy Dinesen (SF) , Margrete Auken (SF) og Steen Gade (SF)
Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Lovforslaget indebar, at DSB skulle pålægges vederlagsfrit at medtage passagerer med cykler over Storebælt med enten tog eller bus.

Forslagsstillerne fandt ifølge bemærkningerne, at det ville være en acceptabel løsning at overføre cyklister gratis med bus eller tog over de faste forbindelser og på den måde kompensere for, at der ikke ville blive etableret cykelstier på disse strækninger.
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Svend Heiselberg (V), Kaj Ikast (KF), Tommy Dinesen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Arne Melchior (CD), Jette Gottlieb (EL), Jan Køpke Christensen (FP) og Ole Donner (DF)