L 244 Forslag til lov om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Af: Forskningsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 241, L 242, L 243 og L 245.

Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ophæver begrebet særrettigheder samt bemyndiger forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler for de telenet og teletjenester, der er liberaliseret. Dette kan være regler om indførelse af anmeldelses- eller tilladelsesordninger, der tilgodeser en række særlige hensyn, bl.a. til handicappede brugergrupper, sikring af samfundsvigtig telekommunikation i alarm- og beredsskabssituationer m.v. Loven bemyndiger endvidere forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler til beskyttelse af brugere af 900-tjenester.

Lovforslaget var en del af en samlet lovpakke (L 241 - L 245), der gennemførte første del af den politiske principaftale af 6. december 1995 mellem regeringspartierne, V, KF og SF om totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2a).

Forslaget fik sin endelige udformning efter en række ændringsforslag fra forskningsministeren.

Lovforslaget vedtaget med 103 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Jens Løgstrup Kjær (V), H. P. Clausen (KF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Jette Gottlieb (EL), Jan Køpke Christensen (FP) og Ole Donner (DF)