L 219 Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

(Habilitetskrav, anbringelse af likvide midler, elevbetaling, bygningstilskud, elevstøtte, refusion m.v.).

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 218.

Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Uddannelsesudvalget (UDU).

Loven indebærer stramninger i højskolelovens bestemmelser om skolebestyrelsers sammensætning og i tilskudsbetingelserne i øvrigt. Herom henvises til omtalen under lovforslag nr. L 218.

Loven medfører desuden en række andre ændringer og præciseringer af de gældende regler. Disse ændringer beskrives nærmere i et bilag til loven.

Der henvises til det under lovforslag nr. L 218 anførte.

Specielt for så vidt angår afskaffelsen af den statslige elevstøtte til elever på folkehøjskoler fremgik det af bemærkningerne, at den foreslåede omlægning til driftstilskud var begrundet i et meget krævende administrativt og kontrollerende arbejde med støttetildelingen.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Eva Bente Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Addi Andersen (CD), Jan Køpke Christensen (FP), Bruno Jerup (EL) og Poul Nødgaard (DF)