L 217 Forslag til lov om ophævelse af lov om filmcensur og af lov om mærkning af videogrammer.

Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Ifølge lovforslaget skulle lov om filmcensur og lov om mærkning af videogrammer ophæves.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget var at fjerne det formynderi, som loven om filmcensur efter forslagsstillernes opfattelse er udtryk for.

Ved første behandling udtrykte en række ordførere sympati for lovforslaget. Kulturudvalget afgav på denne baggrund den 30. maj 1996 en beretning over lovforslaget, hvori kulturministeren udtalte, at hun i det kommende forslag til en ny filmlov ville foreslå oprettelse af et medieråd for børn og unge.
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Helge Sander (V), Brian Mikkelsen (KF), Margrete Auken (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Peter Duetoft (CD), Kim Behnke (FP), Keld Albrechtsen (EL) og Poul Nødgaard (DF)