L 212 Forslag til lov om fond til investeringer i vækstmarkeder m.v.

Af: Erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven opretter en fond til fremme af investering i vækstmarkeder kaldet Investeringsfonden for Vækstmarkeder (IFV-fonden). Fonden virker efter forretningsmæssige principper og samarbejder med det private erhvervsliv for at sikre, at danske virksomheder kan få adgang til risikovillig kapital. Staten indskyder i 1996 85 mio. kr. til fondens virksomhed.

Lovforslagets bestemmelser byggede på analyser fra Erhvervsministeriets rapport fra 1994 »Fjernøsten - en udfordring for danske virksomheder«. Lovforslaget havde således til formål at styrke erhvervslivets muligheder for at etablere sig i vækstmarkeder.

Lovforslaget vedtaget med 103 stemmer (S, V, KF, SF, RV og CD) mod 12 (FP, EL og DF).
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Svend Heiselberg (V), Pernille Sams (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Jette Gottlieb (EL), Kirsten Jacobsen (FP) og Kristian Thulesen Dahl (DF)