L 208 Forslag til lov om ophævelse af lov om Statens Kunstfond.

Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Ifølge lovforslaget skulle loven om Statens Kunstfond ophæves med virkning fra 1. januar 1997.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget var at frigøre kunsten fra statslig styring, idet det var forslagsstillernes opfattelse, at kunst trives bedst i frihed, samtidig med at der kunne spares nogle penge.

Lovforslaget var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 48 fra folketingsåret 1975-76, jf. omtalen i Årbog & Registre 1975-76 side 347, og lovforslag nr. L 259 fra folketingsåret 1992-93, jf. omtalen i Årbog & Registre 1992-93 side 206.
Partiernes ordførere
Hanne Andersen (S), Hans Christian Schmidt (V), Torben Rechendorff (KF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Bent Hindrup Andersen (EL) og Kim Behnke (FP)