L 189 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og lov om afgift af spiritus m.m.

(Forhøjelse af afgiften af øl, vin og frugtvin m.m. og omlægning af afgiften af spiritus m.m.).

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven forhøjer afgiften af øl, vin og frugtvin m.v. og omlægger afgiften af spiritus.

Af lovforslagets bemærkninger fremgik det, at formålet med lovforslaget primært var at omlægge spritusafgiften fra en kombineret værdi- og literafgift til en ren literafgift på baggrund af EF-direktiv 92/84 (EØF).

En provenuneutral omlægning af spritusafgiften ville medføre prisstigning på billig og prisfald på dyr alkohol. For at forhindre, at omlægningen af alkoholbeskatningen medførte en forværring af markedsforholdene for billig
spiritus, blev der foreslået en vis nedsættelse af den gennemsnitlige beskatning af spiritus. For at finansiere provenutabet herved og fastholde afgifternes sundhedspolitiske virkninger blev det foreslået at forhøje
afgifterne på øl og vin.

Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (S, V, KF, SF, RV og CD) mod 11 (FP, EL og DF).
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Charlotte Antonsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Tommy Dinesen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Annette Just (FP) og Frank Aaen (EL)