L 180 Forslag til lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

(Fratrædelsesgodtgørelser).

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven betyder, at en funktionær, der er indtrådt i en arbejdsmarkedspension efter at være fyldt 50 år, ikke mister sin ret til fratrædelsesgodtgørelse, når han afskediges. Retten fortabes dog, hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære folkepension eller får pension fra arbejdsgiveren, i sidstnævnte tilfælde kun såfremt han er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år.

Formålet med lovforslaget var at forhindre, at selv meget små årlige udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension vil medføre et totalt bortfald af retten til fratrædelsesgodtgørelse.

I bemærkningerne blev der refereret til en dom fra Højesteret, hvor en engangsbetaling på 9.000 kr. og en årlig ydelse på 8 kr. blev anset for tilstrækkelig til at medføre bortfald af retten til fratrædelsesgodtgørelse.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 112 stemmer.
Partiernes ordførere
Peder Sass (S), Ulla Tørnæs (V), Bendt Bendtsen (KF), Jes Lunde (SF), Elisabeth Arnold (RV), Kim Behnke (FP), Frank Aaen (EL) og Poul Nødgaard (DF)