Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Retsudvalget (REU).

Loven er en fuldstændig revision af reglerne om skifte af dødsboer og indebærer herved en halvering i antallet af skifteformer. Dele af bobehandlingen flyttes fra skifteretterne og over til advokater med særlig beskikkelse til at behandle dødsboer, og der indføres én fælles behandlingsmåde, kaldet behandling ved bobestyrer.

Reglerne for arvingers personlige gældshæftelse ved privat skifte ændres, og mindre, ukomplicerede boer vil kunne deles uden udarbejdelse af boopgørelse.

Småboer, der ikke har ubehæftede aktiver for mere end 25.000 kr., vil, efter at rimelige udgifter til begravelsen er afholdt, kunne udlægges.

Endelig indeholder loven en række ændringer vedrørende skifteværger, proklama, dødsfaldskendelse, midlertidig bobestyrer, legatarer, uprækluderede rettigheder, opsigelse af uopsigelig gæld, betaling af morarenter og boernes afslutning.

Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1270/1995 om skifte af dødsboer, afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg

Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at hovedformålet med lovforslaget og med lovforslag nr. L 121 og lovforslag nr. L 122, der blev fremsat og behandlet samlet, var en fuldstændig revision af reglerne om skifte af dødsboer.

Den gældende skiftelov var fra 1874, og der var derfor behov for en gennemgribende modernisering og forenkling af reglerne.

I den mest anvendte skifteform, nemlig privat skifte, skulle kravet om arvingernes personlige hæftelse for den afdødes gældsforpligtelser erstattes af nye kriterier med det formål at smidiggøre systemet uden at svække kreditorernes retsstilling.

Baggrunden for forslaget om at flytte dele af bobehandlingen fra skifteretterne til advokater med særlig beskikkelse var at begrænse domstolenes opgaver til i det væsentligste af træffe afgørelser i tvister og varetage kontrolfunktioner.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 116 stemmer.