B 87 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en økologisk landbrugsfond.

Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

I beslutningsforslaget blev regeringen opfordret til at fremsætte lovforslag om en økologisk landbrugsfond, som helt eller delvis skulle anvende provenuet fra kvælstofafgifterne på landbruget til ombygningsstøtte fra traditionelt til økologisk landbrug, omlægningsstøtte og hektarstøtte. Støtten skulle gives i form af tilskud.

Beslutningsforslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 83, som indgik i en række forslag (beslutningsforslag nr. B 78-B 88) fra folketingsåret 1994-95, jf. omtalen i Årbog & Registre 1994-95 side 240-245.

Beslutningsforslaget skulle ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B 88 om afgift på kvælstofoverskud og CO2-afgift på salg af kunstgødning. Der henvises til omtalen af B 88.
Partiernes ordførere
Peter Christian Christensen (S), Christian Mejdahl (V), Gitte Seeberg (KF), Kristen Touborg (SF), Bent Hindrup Andersen (EL) og Niels Højland (FP)