B 85 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af vandelskrav som betingelse for opnåelse af dansk indfødsret ved skriftlig erklæring.

Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Indfødsretsudvalget (IFU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af § 3 i lov om dansk indfødsret, hvorefter der som yderligere betingelse for opnåelse af dansk indfødsret ved skriftlig erklæring stilles krav med hensyn til, hvor længe sanktioner for kriminalitet skal være til hinder for opnåelsen af indfødsret, svarende til de kriterier, der den 30. marts 1995 blev godkendt i Folketingets Indfødsretsudvalg.«

Ifølge bemærkningerne til beslutningsforslaget fandt forslagsstillerne den automatiske tildeling af dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 3 til kriminelle udlændinge uacceptabel.
Partiernes ordførere
Frederik Nørgaard (S), Inge Dahl-Sørensen (V), Tove Fergo (V), John Vinther (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Arne Melchior (CD), Tom Behnke (FP) og Poul Nødgaard (DF)