B 79 Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af fjernvarmebehovet i hovedstaden.

Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

I beslutningsforslaget blev miljø- og energiministeren anmodet om at gennemføre en grundlæggende undersøgelse af potentielle udviklinger i fjernvarmebehovet og fjernvarmeproduktionen i hovedstaden, inden der blev taget beslutning om opførelsen af Avedøreværket, blok 2.

Baggrunden for beslutningsforslaget var, at Enhedslisten savnede en overskuelig præsentation og belysning af behovet for opførelsen af Avedøreværket, blok 2. I bemærkningerne fremsatte Enhedslisten en række forslag til, hvad en sådan undersøgelse skulle indeholde.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Peter Hansen-Nord (V), Eva Bente Møller (KF), Anni Svanholt (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Kim Behnke (FP)