B 65 Forslag tit folketingsbeslutning om en kvote for bæredygtigt dyrkede bananer.

Af: Steen Gade (SF) og Villy Søvndal (SF)
Samling: 1995-96
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Folketingsbeslutningen pålægger regeringen at arbejde i EU for en særlig EU-kvote for import af bæredygtigt dyrkede bananer. Denne kvote skal etableres i forbindelse med den igangværende revision af EU's bananregime og sikre, at bananer, som er produceret under hensyntagen til sociale og økologiske minimumsstandarder, får en realistisk chance for at konkurrere på EU's indre marked.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget redegjorde forslagsstillerne for, hvordan EU's markedsordning for bananer i praksis forhindrede import af bæredygtigt dyrkede bananer.

Udvalgsbetænkningen indeholdt et bidrag fra landbrugs- og fiskeriministeren, som bl.a. gennemgik EU's bananordning og indikerede, hvor der er muligheder for en dansk indsats, når ordningen skal genforhandles.

Se endvidere nedenfor under beslutningsforslag nr. B 115.

Beslutningsforslaget vedtaget med 64 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 47 (V, KF, FP og DF).
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Christian Mejdahl (V), Kent Sand Kirk (KF), Steen Gade (SF), Dorit Myltoft (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Annette Just (FP)