B 53 Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af bindende folkeafstemning om resultatet af EU-regeringskonferencen.

Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at garantere, at der blev afholdt en bindende folkeafstemning om resultatet af den kommende EU-regeringskonference.

I bemærkningerne begrundede forslagsstillerne beslutningsforslaget med, at statsministeren havde sået tvivl om, hvorvidt der ville blive afholdt en folkeafstemning om resultatet af regeringskonferencen. Ifølge forslagsstillerne er en folkeafstemning reelt den eneste mulighed for at inddrage befolkningen i EU-debatten, og samtidig opnår vælgerne en direkte deltagelse i den politiske beslutningsproces.
Partiernes ordførere
Ove Fich (S), Kim Andersen (V), Kent Sand Kirk (KF), Steen Gade (SF), Peter Duetoft (CD), Annette Just (FP), Keld Albrechtsen (EL) og Kristian Thulesen Dahl (DF)