B 29 Forslag til folketingsbeslutning om stop for asyl til udlændinge, der er dødsdømt for terrorvirksomhed.

Af: Tom Behnke (FP) , Kim Behnke (FP) , Aage Brusgaard (FP) og Kirsten Jacobsen (FP)
Samling: 1995-96
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til i folketingsåret 1995-96 at fremsætte lovforslag, som sikrede, at udenlandske statsborgere, der efter deres hjemlands eller tredjelands lovgivning var idømt dødsstraf for terrorvirksomhed eller drab, ikke kunne opnå eller opretholde politisk asyl eller opholdstilladelse i Danmark.

Beslutningsforslaget var en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 87 fra folketingsåret 1993-94, jf. omtalen i Årbog & Registre 1993-94 side 256.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 6 (FP og DF) stemte for, 111 (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Tom Behnke (FP) og Søren Søndergaard (EL)