B 25 Forslag til folketingsbeslutning om en kvoteordning for opnåelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Af: Tom Behnke (FP) , Kim Behnke (FP) , Aage Brusgaard (FP) og Kirsten Jacobsen (FP)
Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Indfødsretsudvalget (IFU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, hvorved der etableres en kvoteordning (måltal) for det antal danske statsborgerskaber, der ved naturalisation meddeles udenlandske ansøgere inden for hvert enkelt kalenderår.

Kvoten (måltallet) fastsættes fra og med kalenderåret 1997 og indtil videre til højst 1.000 statsborgerskaber om året.«

Beslutningsforslaget var en stort set uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 80 fra folketingsåret 1993-94 (se Årbog & Registre 1993-94 side 253).
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Jonna Grønver (V), John Vinther (KF), Anne Baastrup (SF), Søren Søndergaard (EL), Kim Behnke (FP) og Poul Nødgaard (DF)