B 131 Forslag til folketingsbeslutning om videregående uddannelser i tyndt befolkede egne af landet og om oprettelse af samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser ved Sydjysk Universitetscenter.

Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Beslutningsforslaget opfordrede undervisningsministeren til at nedsætte et udvalg, som skulle analysere mulighederne for en bedre koordinering af de videregående uddannelsesinstitutioner i tyndt befolkede egne af landet og undersøge barriererne for lettere meritoverførsel, samt at optage forhandlinger med Sydjysk Universitetscenter om oprettelse af et antal bacheloruddannelser inden for det samfundsvidenskabelige fagområde.

Det fremgik af de skriftlige bemærkninger til beslutningsforslaget, at der skete en samling af unge i de store universitetsbyer. Dette indebar efterfølgende, at der i en række fag var arbejdsløshed blandt akademikere i de store byer, mens de tyndt befolkede egne manglede akademisk arbejdskraft.
Partiernes ordførere
Lis Greibe (S), Ulla Tørnæs (V), Frank Dahlgaard (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Addi Andersen (CD), Annette Just (FP), Bruno Jerup (EL) og Poul Nødgaard (DF)