L 61 Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri.

Af: Indenrigsminister Birte Weiss (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Kommunaludvalget (KOU).

Loven indebærer nogle overvejende tekniske ændringer i fyrværkeriloven.

Lovforslaget udvidede fyrværkerilovens område til også at omfatte pyrotekniske artikler, f.eks. øvelsesammunition, lyspatroner og signalblus. Disse artikler havde hidtil været reguleret af den nu ophævede sprængstoflov. Bestemmelserne om opbevaring blev også overført til fyrværkeriloven. Strafferammen udvides, og der skabes mulighed for at straffe selskaber m.v.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 132 stemmer.
Partiernes ordførere
Frederik Nørgaard (S), Inge Dahl-Sørensen (V), Stefan G. Rasmussen (KF), Anne Baastrup (SF), Poul Nødgaard (FP), Dorit Myltoft (RV) og Bruno Jerup (EL)