L 30 Forslag til lov om ændring af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

(Ændring af indtægtsopgørelsen og klagefrister).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Loven ændrer reglerne om indtægtsopgørelsen og klagefrister i loven om erstatning til besættelsestidens ofre.

Af bemærkningerne fremgår, at lovforslaget tilsigter, at rentemodtagere efter loven ikke oplever en utilsigtet nedsættelse af renten som følge af skatte- og pensionsomlægningen pr. 1. januar 1994. Dette sker ved, at det særlige pensionstillæg, der ydes til reelt enlige pensionister, ikke medtages i indkomstgrundlaget for rentemodtagerens udmåling af rente.

Lovforslaget indfører endvidere et moderniseret indtægtbegreb og en forbedring af lovens ankefrister.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 124 stemmer.
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Erik Larsen (V), Stefan G. Rasmussen (KF), Anne Baastrup (SF), Tom Behnke (FP), Dorit Myltoft (RV) og Bruno Jerup (EL)