Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven overføres kompetencen til at meddele tredjeinstansbevillinger og andre procesbevillinger fra Justitsministeriet til et særligt procesbevillingsnævn. Procesbevillingsnævnet er uafhængigt af såvel den offentlige forvaltning som af domstolene.

Regeringen kan rette henvendelse til nævnet og pege på behovet for, at der i en bestemt type sager meddeles tredjeinstansbevilling.

Tilladelser til at appellere civile sager efter appelfristens udløb meddeles efter loven af domstolene.

Kriteriet for meddelelse af tredjeinstansbevillinger i civile sager ændres, således at det bliver en betingelse, at sagen vedrører spørgsmål af principiel karakter.

Folketinget vedtog den 19. maj 1989 en beslutning om ændring af retsplejeloven, således at kompetencen til at træffe afgørelse om tredjeinstansbevillinger ved anke- og kæremål ikke længere henlå under Justitsministeriet eller anden instans inden for den udøvende magts område.

Retsplejerådet gav herefter i betænkning 1222/1991 udtryk for, at kompetencen til at meddele tredjeinstansbevillinger i givet fald burde overføres til de almindelige domstole.

Et lovforslag herom fremsat den 31. januar 1992 og genfremsat den 7. oktober 1992 (se lovforslag nr. L 215 Årbog & Registre 1991-92, side 179, og lovforslag nr. L 34, Årbog & Registre 1992-93, side 87) blev imidlertid tilbagetaget på grund af manglende opbakning. Det foreliggende lovforslag byggede herefter på Retsplejerådets forslag i betænkning nr. 1260/1993.

Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (S, V, SF, FP, RV, EL og CD) mod 17 (KF).