L 20 Forslag til lov om ændring af forskellige love.

(Ændringer i forbindelse med etablering af Hovedstadens Sygehusfællesskab).

Af: Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen ()
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 19 og B 16.

Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven overføres ansvaret for de opgaver, som hidtil er varetaget af sygehusvæsenet i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Rigshospitalet, til Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Der oprettes endvidere en uddannelsesregion for social- og sundhedsuddannelser bestående af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Hovedstadens Sygehusfællesskab. Sygehusfællesskabet forestår fremover skoleuddannelser af de sygeplejestuderende.

Desuden inddrages tjenestemandsansatte ved sygehusfællesskabet under den kommunale tjenestemandsret.

Ved lovforslaget blev det foreslået at gennemføre en række ændringer i eksisterende lovgivning som en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag om etablering af Hovedstadens Sygehusfællesskab (lovforslag nr. L 19).

Lovforslagets formål var ifølge bemærkningerne at sikre, at de opgaver, der hidtil havde været varetaget af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt af staten, nu kunne varetages af Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Lovforslaget vedtaget med 84 stemmer (S, KF, FP, RV og CD) mod 51 (V, SF og EL).
Partiernes ordførere
Lone Møller (S), Tove Fergo (V), Karen Højte Jensen (KF), Anni Svanholt (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Vibeke Peschardt (RV), Sonja Albrink (CD) og Bruno Jerup (EL)