L 195 Forslag til lov om statsgaranterede studielån.

Af: Finansminister Mogens Lykketoft (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven viderefører hidtil gældende bestemmelser om statsgaranterede studielån. Loven regulerer desuden pengeinstitutternes forvaltning af lånene og Hypotekbankens administration af dem.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med L 202 om statens uddannelsesstøtte.

Ordningen med statsgaranterede studielån ophørte med udgangen af juli 1993. Der resterer således alene kontrol med afvikling af eksisterende garantiforhold. Regeringen fandt det derfor mest hensigtsmæssigt at udskille bestemmelserne om statsgaranterede studielån fra L 202.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 117 stemmer.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Lars Løkke Rasmussen (V), John Vinther (KF), Jan Køpke Christensen (FP), Dorit Myltoft (RV) og Bent Hindrup Andersen (EL)