Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).
Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.
Loven indebærer en revision af de hidtidige regler i myndighedsloven om forældremyndighed, samværsret og børnesagkyndig rådgivning.
Loven medfører, at aftaler om fælles forældremyndighed ikke længere skal godkendes, men blot anmeldes til statsamtet.
Det bliver fremover muligt at få statsamtets afgørelse om samvær, selv om forældrene har fælles forældremyndighed, hvis barnet bor hos den ene af forældrene.
Endvidere indebærer loven, at moderen og faderen ved ophøret af et længerevarende samliv stilles lige med hensyn til muligheden for at få forældremyndigheden. Det bliver desuden muligt i videre omfang end hidtil at fastsætte samvær også i tilfælde, hvor forældrene ikke tidligere har levet sammen eller kun har levet sammen i kortere tid.
Loven indeholder en regel, der giver mulighed for anden kontakt end samvær i form af telefonsamtaler eller lignende, og der gives mulighed for, at forældre, der ikke har forældremyndigheden, kan få en orientering om barnet fra skole, børnehave m.v.
Adgangen til at overføre forældremyndigheden ved dom lempes, og modarbejdelsen af samvær nævnes i loven som et hensyn, der skal tillægges vægt i forbindelse med afgørelser om overførsel af forældremyndigheden.
I tilfælde, hvor den ene af forældrene dræber den anden forælder, er der ved loven skabt mulighed for, at en anden end den efterlevende forælder kan tillægges forældremyndigheden.
Den børnesagkyndige rådgivning udvides, og det bliver således muligt at indkalde til rådgivning, selv om begge forældre ikke på forhånd har stillet sig positive over for et tilbud herom.
Ud over revisionen af myndighedslovens regler, jf. ovenfor, indeholder loven en ændring af ægteskabsloven, der giver mulighed for at opkræve betaling hos et brudepar med bopæl i udlandet, hvis det er nødvendigt, at der medvirker tolk ved vielsen eller under prøvelsen af ægteskabsbetingelserne.
For så vidt angår forældremyndighed og samvær byggede lovforslaget på betænkning nr. 1279/1994.
Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af nogle ændringsforslag fra justitsministeren.
Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med forslag til værgemålslov (lovforslag nr. L 191), hvorved myndighedsloven som helhed ophæves.
Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (S, V, KF, SF, FP, RV, EL og CD) mod 9 (Inge Dahl-Sørensen (V), Knud Enggaard (V), Tove Fergo (V), Ivar Hansen (V), Svend Heiselberg (V), Jens Kirk (V), Jens Løgstrup Madsen (V), Christian Mejdahl (V) og Johannes Martin Olsen (V)); 5 (Birthe Rønn Hornbech (V), Ester Larsen (V), Anders Mølgaard (V), Thor Pedersen (V) og Jens Vibjerg (V)) stemte hverken for eller imod.