L 148 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

(Uddannelsestilrettelæggelse, fjernundervisning og udbud af uddannelser).

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at den kompetence, som Uddannelsesrådet hidtil har haft med hensyn til tilrettelæggelse og godkendelse af ret til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, overflyttes til erhvervsområdeudvalgene.

Loven giver desuden mulighed for, at AMU-centre, erhvervsskoler og eventuelt andre relevante uddannelsesinstitutioner løbende kan få godkendelse til at udbyde allerede eksisterende AMU-uddannelser. Efter de hidtil gældende regler kunne dette kun ske én gang årligt.

Endelig indfører loven mulighed for, at gennemførelse og afholdelse af uddannelse kan ske i form af fjernundervisning.

De foreslåede ændringer skulle rette op på de forhold, som efter AMU-reformens ikrafttræden den 1. januar 1994 havde vist sig at være uhensigtsmæssige.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 125 stemmer.
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Flemming Oppfeldt (V), Eva Bente Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Annette Just (FP), Dorit Myltoft (RV) og Jette Gottlieb (EL)