F 29 Hvad er regeringens planer for udviklingen af velfærdssamfundet?

Af: Holger K. Nielsen (SF) og Steen Gade (SF)
Til: Arbejdsminister Jytte Andersen (S) Statsminister og Poul Nyrup Rasmussen (S)
Samling: 1994-95
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 48. Af Steen Gade (SF).

Fremsat ............... FF 3997
Forkastet ............... FF 4038

Fuld tekst:

D 48. Af Steen Gade (SF):

»Folketinget konstaterer, at den største trussel mod vores fælles velfærd er opdelingen af befolkningen i et A-, et B- og et C-hold og den deraf følgende polarisering.

Den katastrofalt høje arbejdsløshed og den omfattende sociale udstødelse nødvendiggør en samlet plan med klare målsætninger og konkrete handlingsanvisninger for at hindre, at det danske samfund bliver permanent delt i et Overdanmark og et Underdanmark.

Derfor opfordrer Folketinget regeringen til i efteråret 1995 at fremlægge en samlet prioriteret velfærdsplan, der sikrer alle mennesker mulighed for at kunne deltage i samfunds- og arbejdslivet på egne præmisser.

Velfærdsplanen skal indgå i den konkrete danske opfølgning af Det Sociale Topmøde i København.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 48 forkastet, idet 12 (SF og EL) stemte for, 96 (S, V, KF, FP, RV og CD) imod.
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Erik Larsen (V), Bendt Bendtsen (KF), Steen Gade (SF), Villy Søvndal (SF), Kim Behnke (FP), Vibeke Peschardt (RV), Bruno Jerup (EL) og Erhard Jakobsen (CD)