F 12 Hvad vil regeringen gøre for at styrke uddannelserne og forskningen på universiteterne?

Til: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1994-95
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 23. Af Kjeld Rahbæk Møller (SF).

Fremsat ............. FF 2215
Taget tilbage ............. FF 2234

Fuld tekst:

D 23. Af Kjeld Rahbæk Møller (SF):

»Folketinget opfordrer undervisningsministeren til i samarbejde med forligspartierne og universiteterne at tage følgende skridt til at øge kvaliteten af undervisningen og forskningen:

- at optage forhandlinger om en justering af taxameterbevillingssystemet, jf. OECD's anbefalinger,

- at øge mængden af forskningsbaseret undervisning på universiteterne,

- at arbejde hen imod, at der på alle universiteternes fagområder findes forskning på internationalt niveau,

- at sikre, at forskeruddannelsen er på et højt internationalt niveau,

- at sikre de fornødne fysiske og ressourcemæssige rammer for undervisningen,

- at gennemføre bachelor-kandidat-ph.d.-strukturen uden karakterkrav mellem bachelorniveau og kandidatuddannelse,

- at sikre videreudvikling af bacheloruddannelsen som en selvstændig, afrundet og forskningsbaseret uddannelse på et højt fagligt niveau,

- at gennemgå de specifikke adgangskrav med henblik på at sikre relevansen af dem og

- at sikre løbende studenterevaluering af al undervisning på universiteterne.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Partiernes ordførere
Lis Greibe (S), Ulla Tørnæs (V), Frank Dahlgaard (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Dorit Myltoft (RV), Peter Duetoft (CD) og Bruno Jerup (EL)