B 65 Forslag til folketingsbeslutning øget forskning i miljømedicin.

Samling: 1994-95
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Forskningsudvalget (FKU).

Beslutningsforslaget opfordrede forskningsministeren til at sikre, at der på de danske forskningsbudgetter blev afsat øgede midler til forskning i miljømedicin, og til at arbejde for, at miljømedicin blev indarbejdet i EU's femte rammeprogram.

Ifølge bemærkningerne til forslaget var det et problem, at forskning i miljømedicin kom i klemme mellem Miljøministeriet og Sundhedsministeriet. Problemet blev ikke mindre af, at der var en stigende erkendelse af, at miljøfaktorer har stor betydning for sundhedstilstanden, samtidig med at der mangler præcis viden om omfanget og arten.
Partiernes ordførere
Lis Greibe (S), Henning Urup (V), Henriette Kjær (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Tom Behnke (FP), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Bruno Jerup (EL)