B 61 Forslag til folketingsbeslutning om indskrænkning af de tre offentlige forvaltningsled til to.

Samling: 1994-95
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 172

Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at iværksætte et udvalgs- eller kommissionsarbejde med henblik på at fremkomme med forslag til, hvordan de nuværende tre offentlige forvaltningsled kunne indskrænkes til to, og hvordan de nuværende opgaver kunne løses i andet regi i forhold til i dag.

Med tre forvaltningsled er der efter beslutningsforslagets bemærkninger en overhængende risiko for manglende effektivitet, for at opgaverne ikke løses bedst og billigst, samt for at selve forvaltningsstrukturen bliver en hæmsko for udviklingen af den offentlige sektor.

Kommunaludvalget afgav en beretning over beslutningsforslaget. Udvalget opfordrede i beretningen regeringen til, når arbejdet med hovedstadsreformen er færdiggjort, at nedsætte en bred sammensat kommission med henblik på eventuelle ændringer i den hidtidige opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner.
Partiernes ordførere
Frederik Nørgaard (S), Else Winther Andersen (V), Henriette Kjær (KF), Torben Rechendorff (KF), Anni Svanholt (SF), Poul Nødgaard (FP), Vibeke Peschardt (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Erhard Jakobsen (CD)