Efter 1. beh henvist til Det Politisk-Økonomiske Udvalg (PØU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at opsige aftalen mellem Finansministeriet og Kammeradvokaten til udgangen af 1995 og fremover at indgå aftale om juridisk bistand med en række forskellige advokatvirksomheder, der hver for sig har særlig ekspertise inden for de enkelte juridiske specialområder.«

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at forslagsstillerne fandt, der burde indgås aftale med mindst to advokatvirksomheder inden for hvert af de juridiske specialområder. Disse advokatvirksomheder måtte bære titlen kammeradvokat, når de i de konkrete tilfælde blev brugt af staten. Efter at aftalerne var indgået med de advokatvirksomheder, der havde særlig ekspertise inden for de enkelte juridiske specialområder, kunne de suppleres med aftaler med advokatvirksomheder eller advokater, der var eksperter inden for et af de juridiske specialområder. Aftalerne tænktes genforhandlet f.eks. hvert tredje år.

Forslagsstillerne fandt, at Kammeradvokaten på det seneste havde givet staten mange dårlige råd, f.eks. vedrørende branden i Provianthuset (ved Christiansborg), redegørelsen fra om DSB-færgerne »Ask« og »Urd«, der kostede staten et provenu på ca. 800 mio. kr., rapporten om gebyrsagen, som Justitsministeriets Lovafdeling forkastede, rådgivningen i forbindelse med sagen om Sparekassen Nordjyllands køb af Himmerlandsbanken og rådgivningen i forbindelse med Ungbosagen.

På baggrund heraf fandt forslagsstillerne, at det vil stille staten bedre, at eventuel fortsat juridisk rådgivning for staten fremover blev baseret på faglige kriterier og konkret ekspertise og ikke en monopollignende aftale med Finansministeriet.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 20 (SF, FP og EL) stemte for, 95 (S, V, KF, RV, og CD) imod.