B 113 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af kravene til opnåelse af dansk statsborgerskab.

Samling: 1994-95
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Indfødsretsudvalget (IFU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at ændre Indenrigsministeriets cirkulære af 6. februar 1992 om dansk indfødsret. Ændringerne skulle gøre det sværere at få dansk statsborgerskab.

Beslutningsforslaget var en stort set uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 81 fra folketingsåret 1993-94 (se Årbog & Registre 1993-94 side 253). Dette beslutningsforslag var en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 45 i folketingsåret 1992-93 (se Årbog & Registre 1992-93 side 284).

Beslutningsforslaget forkastet, idet 6 (FP) stemte for, 109 (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Frederik Nørgaard (S), Inge Dahl-Sørensen (V), Gitte Seeberg (KF), Anne Baastrup (SF), Poul Nødgaard (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Arne Melchior (CD)