Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven skabes hjemmel til, at der gennem aftale med andre stater eller internationale organisationer bliver mulighed for, at kommuner og amtskommuner kan medvirke til, at plejekrævende ældre eller personer med plejekrævende handicap kan flytte til et andet land, hvortil de har særlig tilknytning.

Videre udvides reglen om, at kommuner kan aftale, at en kommune fortsat afholder udgifterne efter bistandsloven, når ældre eller personer med handicap flytter til en anden kommune.

Endelig indføres en regel om tilbagebetaling af hjælp til terminsudgifter i visse situationer.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at ændringen om ophold i andet land skyldtes forhandlinger om en ny nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester.

Ændringen om ophold i anden kommune indebar, at også personer, der blev anvist bolig i et kollektivt bofællesskab i en anden kommune, ville være omfattet.

Tilbagebetalingsreglen skyldtes, at den hidtidige regel om tilbagebetalingspligt for kontanthjælp efter bistandslovens § 37 ville blive ophævet fra 1. januar 1994 ved bruttoficeringen af kontanthjælpen. Herefter skulle der udbetales en samlet skattepligtig ydelse, hvoraf der ikke kunne udskilles nogen del til bestemte formål, jf. L 313, se Årbog & Registre 1992-93, side 235.

Det beløb, der dækkede terminsudgifter, ville imidlertid kunne identificeres i de situationer, hvor der efter lovens § 37 a var indført hjemmel til at yde en særlig støtte til personer, hvis vanskelige forhold skyldtes boligudgifter. Derfor blev det foreslået at indføre tilbagebetalingspligt for denne del af støtten.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 121 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).