L 75 Forslag til lov om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v.

Af: Sundhedsminister Torben Lund (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven sikres de studerendes retsstilling ved Sundhedsministeriets institutioner for videreuddannelse. Retsstillingen bliver bl.a. sikret med hensyn til eksamen, således at der gælder regler svarende til dem, der findes for kandidatuddannelser under Undervisningsministeriet.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at videreuddannelserne for sygeplejersker, jordemødre, ergo- og fysioterapeuter samt kandidatuddannelsen for sygeplejersker tidligere blev reguleret gennem regler fastsat af Sundhedsministeriet med hjemmel i de årlige finanslove. Lovforslaget var en tilpasning af loven til den gældende praksis på området.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 130 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Jørgen Winther (V), Pia Christmas-Møller (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Dorit Myltoft (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)